Copyright på tekst og foto:  Tina Løkke

1600 km ventede forude, da Patrick Cakirli begyndte sin vandring fra Nexø på Bornholm den 16. august. Et års planlægning af ruten “March mod Ensomhed”, hvor han vandrer rundt i Danmark.

– Jeg har selv følt mig ensom og kæmpet med social angst, fortæller Patrick mens han skubber barnevognsstellet med sin sparsomme bagage til turen.

38 af landets kommuner har sagt ja til at være en del af hans projekt og har arrangeret fællesspisninger, når han ankommer til deres by. Ligesom Patrick har planlagt over 40 foredrag i forskellige byer.  Så selv efter en lang dags vandring er der ikke megen tid til afslapning, men Patrick ved, hvad han er gået ind til, da det er hans fjerde march.

– Kommunerne har hjulpet mig med gratis overnatning på blandt andet krisecentre for mænd, plejehjem, veteranhjem og efterskoler. Så det skal jeg ikke bekymre mig om.

 Projektet er dog vokset fra det tog sin begyndelse i 2017, hvor han gik omkring 300 km og ligeså i 2018. mens det i 2019 blev til 500 km. Sidste år måtte marchen desværre aflyses på grund af Covid-19.

 Mens Patrick lægger den ene kilometer efter den anden bag sig, får han talt med sine følgesvende, som følger ham i kortere eller længere tid på ruterne, der ligger på mellem 20 og 30 km. Hans mission er at sætte fokus på ensomhed, og han går efter den regel, at han er nødt til at stoppe op og stå stille, hvis han ikke har mindst en at følges med. Det plejer dog ikke at være et problem, da han gennem årene har fået et godt netværk i hele landet, der gerne bakker op om hans projekt. Så hvis det bliver nødvendigt med hjælp, vil han efterlyse gåmakkere i sin livesteaming eller facebooksiden, “March mod Ensomhed”.

 Denne dag når han at tale både med borgmestre fra København og Taastrup kommune samt formanden for DGI. Alle er de nysgerrige på at høre Patricks egen bevæggrund for at gå denne march.

 Igen og igen fortæller han sin historie, om hvordan ensomhedens gjorde ham selvmordtruet tilbage i 2016, hvor han satte sig på trappen ved Rådhuspladsen og skrev et opslag, hvor han efterlyste folk at være sammen med. Helt fremmede personer mødte op, og dengang havde han igen anelse om, det blev startskuddet til hans projekt. Det begyndte med en facebookgruppe, hvor folk kunne efterlyse nye bekendtskaber og oprette fælles begivenheder rundt omkring i landet. Patrick trak sig senere fra gruppen og begyndte i stedet for at lægge planer for sin første march, som er endt med at blive et fuldtidsprojekt.

– Jeg var villig til at gå langt for sagen og manglede et halvt år i at være færdig som webdesigner, da jeg droppede ud. Jeg ønskede at skabe noget, så jeg også kunne få rykket mine egne grænser, fortæller Patrick, der har været igennem en vild udvikling de seneste år.

– Mit projekt har fået mig igennem en svær tid. Men det at hjælpe andre har også hjulpet mig. Jeg er desuden et stærkt menneske og har gå på mod, siger Patrick, der ikke har en eneste hviledag i løbet af de 56 dages lange march.

Patrick fortæller blandt andet i sine foredrag om sin opvækst, hvor han efter forældres skilsmisse endte med at blive anbragt udenfor hjemmet. Fra han var ni til 17 år nåede han at bo på tre børnehjem og hos en plejefamilie. De mange skift har gjort det svært at skabe vedvarende venskaber.

– Jeg ved ikke hvor jeg ville have været i dag, hvis havde boet hjemme, og jeg har altid følt mig anderledes end jævnaldrende.

 Samtidig med at Patrick går Danmark rundt, samler han i år penge ind til Ventilen, der er målrettet børn og unge, der kæmper med ensomhed. Næste år vil penge går til er andet formål, da ensomhed rammer alle aldersgrupper i samfundet.

 Dagen før gik har sammen med en skoleklasse, mens hans i dag blandt andet har følgeskab af en gruppe gå-ivrige pensionister og nogle frivillige fra et aktivitetscenter, der cykler med ældre.

Folk kommer til i løbet af dagen og andre springer fra i takt med fødderne blive for ømme, eller vablerne begynder at dukke op.

Efter dagens otte timers march fra Københavns Rådhus til Roskilde siger Patrick farvel til de sidste foran Rådhuset og får en lille pause inden fællesspisningen og foredrag. I morgen og frem til 10. oktober venter endnu en march med følgeskab på landevejene.

Inden foråret og solen lokker folk udenfor er her tre forslag til museumbesøg i påskeferien på Lolland i Helsingør og København.

Copyright på tekst og billeder: Tina Løkke

 

Fuglsang Kunstmuseum: Mulittalentet Skovgaard

Fuglsang Kunstmuseum på Lolland har frem til 28. april en særudstilling med 160 værker af Niels Skovgaard (1858-1938). Han var søn af den berømte guldaldermaler Peter Christian Skovgaard. Hans egen livsbane blev både maler, billedhugger, keramiker og illustrator. De udstillede værker er en blanding af offentlig og privat eje fra ind- og udland. Kunsthistoriker og formidler Fleur Wetterholm står ved et af hendes egne yndlingsværker et forarbejde til “Havhestebrønden”. Det endelige resultat står i Grønnegården på Designmuseet i København. Særudstillingen og den tilhørende bog er kommet i stand via et samarbejde med Skovgaard Museet og Vejen Kunstmuseum i anledning af 160 året for Skovgaards fødsel sidste år.

M/S Museet for Søfart: Livet ombord

M/S Museet for Søfart i Helsingør har frem til 25. august særudstillingen “Når mænd får nok – af hinanden: Om bord med Danmark-Ekspeditionen 1906-1908”. Ekspeditionens formål var at kortlægge Nordøstgrønland og indsamle viden og materialer. Lederen af ekspeditionen var Ludvig Mylius-Erichsen og hans besætning bestod af 27 mænd. Det var sømænd, studerende, videnskabsfolk, og kunstnere. Museumsinspektør Thorbjørn Thaarup har udvalgt fotografier og citater fra besætningens dagbøger. Når de ikke var på ekspedition med slædehunde, bød livet ombord på skibet både på sang, musik og masser af dåsemad. Maden var de tilfreds med, mens deres forskellige livsopfattelser af og til gav uoverensstemmelser, som de hver især beskrev i dagbøgerne.

Nationalmuseet: Mød Vikingerne 

Nationalmuseet har i samarbejde med iværksætter og designer Jim Lyngvild fornyet deres permanente udstilling om vikingetiden fra slutningen af 700 frem til 1050. De historiske facts og tekster har arkæolog og museumsinspektør Jeanette Varberg stået for. Jim bidrager til udstillingen med kæmpe portrætter af folk, der lever som vikinger i dag. Jim har fundet de medvirkende personer på forskellige vikingetræf og fotograferet dem. Tøjet er genskabelser af klædedragter og ligeså er smykker og spænder kopier fra den tid. De livagtige hoveder af vølven og vikingen er skabt ud fra beskrivelser af vikingernes udseende. I udstillingens montre vil der være genstande fra udgravninger og amatørarkæologers detektorfund bl.a. fra Sønderjylland i 2016.

Mine lollandske rødder står jeg gerne ved, selvom jeg flyttede derfra tilbage i 1997. Jeg er altid er glad for at kunne lave interview med personer fra min barndoms hjemegn og være med til at sætte fokus på de postitive historier fra Sydhavsøerne.

Denne gang vil jeg præsentere jer for tre iværksættere: Jeppe, Heidi og Martin. De har hver især har taget springet ud i livet som selvstændig på Falster.

Copyright på tekst og foto : Tina Løkke

Trækunst med motorsav

I juli måned sprang Jeppe Røpke ud i livet som selvstændig. Han er uddannet skovarbejder og under uddannelsen fandt han ud af, at motorsaven kunne bruges til andet end træfældning. Han bor i Idestrup og foruden at fælde træer, laver han flotte unikke skulpturer og skilte for både private og firmaer. Han begyndte at lave træfigurer og den første tog ham fire dage at lave. Nu fire år efter kan han lave f.eks. uglerne på hegnspælen i løbet af en halv times tid. Han forbinder ikke længere jobbet med et traditionelt arbejde men mere en passion. Det er en stor glæde for ham at stå tidligt op og lave sine unikke ting i træ. Jeppe går meget op i at genbruge og fremstiller bl.a. butterflies af elmetræ, der blev fældet i forbindelse med elmesygen for år tilbage.

 

Heidis pastelmalerier

Da Heidi Berthelsen skulle vælge uddannelse var drømmen at blive reklametegner. Hun endte dog i stedet for med at blive farmakonom. 14 år efter, da hendes søn fik diagnosen autisme, sagde hun op på apoteket og begyndte at finde blyanterne frem igen. Det gav hende en ro at tegne og de sidste to år har Heidi brugt på at opbygge “Heidi-kreativitet.dk” med salg af originaltegninger, plakattryk, kort og dækkeservietter. Hun tegner og maler blomster, dyr, biler, stjernetegn samt portrætter og kæledyr på bestilling. Heidi har mærket stor interesse for hendes motiver bl.a. fra ornitologer. Hun håber en dag at få mulighed for at lave illustrationer til bøger. I begyndelsen af oktober åbnede hun et galleri i hjemmet på Brorsonsvej i Nykøbing F. Det er åbent torsdag og fredag fra kl.12-17, lørdag fra kl. 10-13 samt efter aftale.

 

Bryggeren fra Væggerløse

Efter 21 år som medejer af en vinhandel valgte Martin Iversen at blive købt ud af firmaet. Han blev i stedet for iværksætter med “Væggerløse Håndbryg”, der har lokaler i byens tidligere posthus. Efter at have brygget og eksperimenteret med forskellige smage kunne han åbne døren for kunder sidste år i oktober. Bryggeriet har er sortiment på otte typer øl med navne, der hentyder til lokale personer og steder bl.a. Marie Lyst, Havlykke, Falsters Lyng, Fyrskib og Slotsbryg. Hans datter har designet etiketterne, men ellers laver Martin alt selv. Planen om at arbejde mindre og tjene mere, er derfor endnu ikke blevet til noget. Bryggeren har til gengæld masser af ideer og vil udvide bryggeriet med et destilleri, hvor han vil lave rom, gin og whisky. Martin afholder også løbende ølsmagning i bryghuset.

 

Nu da efteråret er begyndt at melde sin ankomst, er det tid til at gå indenfor, så hvorfor ikke tage et smut på museum. Jeg kommer her med fire forslag til museer, jeg har besøgt i løbet af foråret og sommeren.

Copyright på tekst og foto: Tina Løkke

Fuglsang Kunstmuseum

 

Jord omsat til kunst

Fuglsang Kunstmuseum på Lolland har frem til den 23. september særudstillingen “Jordforbindelser. Dansk Maleri 1780-1920 og det antropocæne landskab”. Der sættes fokus på klimaforandringer i det danske landskab som følge af menneskets opdyrkning af jorden. Udstillingens 72 værker er en dialog mellem kunstnernes fortolkning af landskabets forandring og naturvidenskaben. Der er også genstande knyttet til geografi og geologi med opmålinger og illustrationer. Kunsthistoriker og formidler Fleur Wetterholm står mellem to værker fra de fynske malere: Jens Birkholm og Peter Hansen med motiver fra deres hjemegn. Samtidskunstneren Rune Bosse har lavet et kunstværk, hvor cylindere med jordprøver er en del af det.

Taastrupgård Museum

Museum i boligblok

Museumsinspektør Mads Thernøe fra Kroppedal Museum har sammen med beboere fra Taastrupgaard indrettet et pop-up museum i en lejlighed. Boligkomplekset blev opført i 1972 og består af 900 lejligheder med 2500 beboere. Blokkene skal snart gennemgå en renovering og otte skal rives helt ned. Derfor opstod ideen med at lave et midlertidigt museum og lade beboerne fortælle deres egne historier. Mads har været med til at indsamle fotos og genstande, hvor nogle af dem senere vil komme til at indgå i Kroppedal Museums samling. Han håber, at udstillingen vil være med til at give folk et mere nuanceret syn på Taastrupgaard, der står på ghettolisten og ofte får negativ omtale.  Museets kan besøges frem til nedrivningsdatoen i slutningen af året. Tid og sted findes www.kroppedal.dk

Nationalmuseet

Den glemte koloni

Nationalmuseet har fået en ny fast udstilling “Serampore – den glemte koloni”. Byen var dansk koloni fra 1755-1845. De helt store handelsvarer dengang var silke, bomuld og salpeter til fremstilling af krudt. I 1827 anerkendte Frederik den VI byens universitet, der blev Danmarks tredje. Antropolog og museumsinspektør Bente Wollf har besøgt den indiske by et utal af gange. Mange af bygningerne fra kolonitiden er forfaldet eller revet ned til fordel for højhuse. Nationalmuseet har fået bevilliget midler fra Realdania til at restaurere gamle bygninger bl.a. Skt. Olavs Kirke. Udstillingen er bygget op, så man føler sig hensat til Serampores gader med køer, cykler og biler. Bag vinduerne kan man høre lokale, der fortæller om kolonibygningernes betydning i dag.

 Stiftsmuseet i Maribo

Kig en kejser i øjnene

I disse selfie-tider har Stiftsmuseet i Maribo sat fokus på ansigter med særudstillingen “Face” frem til 27. oktober. Formidlingschef Erik Kristiansen står her omgivet af gengivelser af Prinsesse Drusilla, der var søster til den romerske kejser Caligula og på den anden side kejser Hadrian. Silikoneansigterne er lavet på et teaterakademi i München, og udstilles for første gang i Danmark. Udstillingen viser,  hvad der gennem tiden har været af skønhedsidealer f.eks. den egyptiske dronning Nefertiti. Ansigter bliver både udsmykket med make-up og tatoveringer og andre gange anonymiseret f.eks. med tildækning ved demonstrationer eller af religiøse årsager. Der kan desuden ses lokale karikaturtegninger fra 1930´erne og portrætfotografier gennem tiderne.

Copyright på tekst og foto: Tina Løkke

 

Rachel Röst fik “Lillebror Prisen”, da Børnehjælpsdagen for 25. gang uddelte de 50.000kr og en statuette lavet af Hanne Varming. Rachel fik den for sit projekt “Læs for Livet”. Som hun startede i 2012. Hun indsamler bøger og laver biblioteker på børnehjem, ungdomsinstitutioner, bosteder og krisecentre. Det er foreløbig blevet til 150 biblioteker. 30 frivillige hjælper med at sortere og pakke bøgerne i lokaler på Østerbro i København. Rachel har selv boet på institution og bruger sine erfaringer til at få de unge gjort interesseret i at læse. Hun og teamet finder bøger, som interesserer børnene, hvad enten de ønsker sig en biografi om Ove Sprogøe eller noget om tog og heste. Bøgerne doneres af private, forlag og af forfattere. På http://www.laesforlivet.dk/ kan ses indsamlingsstederne.

 

 

Tilbage i 2015 besøgte jeg Rachel i hendes daværende lokaler på Østerbro. Hun fortalte mig hele historien om hendes opvækst og senere anbringelse udenfor hjemmet. Du kan her læse artiklen, der dengang blev bragt i Familie Journalen.

Bøger og læsning var Rachels frirum

Jeg brød den sociale arv

38-årige Rachel voksede op med forældre, der var mormoner. Det prægede hendes opvækst, hvor hun søgte tilflugt på det lokale bibliotek og læste. Som 16-årig blev hun fjernet fra hjemmet på grund af farens ekstreme religiøse tankegang. På institutionen var der ingen boglig opbakning, så hun endte med at droppe ud af gymnasiet, og blev mor som 19-årig. I dag er hun cand. mag. i litteraturvidenskab, børnebogsforfatter og har vundet fem priser for sit frivillige bogprojekt “Læs for livet”, hvor hun indsamler bøger og laver biblioteker på krisecentre, børnehjem og døgninstitutioner for udsatte børn og unge

– Jeg har fundet ud af, jeg er en rollemodel og mønsterbryder, siger Rachel Röst, som bestemt har måttet kæmpe i mange år, inden hun nåede dertil. I dag sidder hun i et lille kælderlokale på Østerbro i København omgivet af tusindvis af bøger, som skal give anbragte børn på institutioner lysten til at læse, så de senere i livet også får mod på at tage en uddannelse og bryde den sociale arv, ligesom hun selv endte med at gøre.

 Hele barndommen og i teenageårene følte Rachel sig anderledes på grund af familien var medlem af Jesus Kristi Kirke af Sidste dages Hellige, hvor kirken gik ind og påvirkede på alle områder.

– Jeg var den ældste af tre døtre, og min far var familiens patriark. Jeg fik hele tiden at vide at Gud så alt og skulle stræbe efter at være fuldkommen og ufejlbar ligesom Jesus. Man må f.eks. ikke lyve og bande. Min far gik også meget op i kyskhed. Vi måtte kun gå i nederdele, der skulle gå til knæet. Og når jeg sad og legede på gulvet, sagde far ofte: Sid nu ordentligt med dit tøj. Jeg fik at vide, at verden kunne ende når som helst, det gjorde mig angst, fortæller Rachel og tænker tilbage på sin skolegang med drillerier og mobning.

– De store problemer kom, da jeg begyndte i skole og opdagede, hvor anderledes jeg og min familie var. Jeg gik i mormonsk tøj og blev drillet. Jeg blev sendt i skole i sutsko, uden madpakke og med uredt hår. Efter 3. klasse flyttede jeg skole og havde nu lært ikke at fortælle om, hvad vi lavede om søndagen eller at tale om bøn.

 Rachel tog aldrig nogen med hjem fra skole, da hjemmet bar præg af deres tro med religiøse billeder, og penge var der heller ikke mange af. Aftensmaden bestod sjældent af kød, men ofte af pasta og tomatsovs.

 Som ældste datter var det ofte Rachel, der tog kampene med sin far bl.a. som 12-årig, hvor hun gerne ville have huller i ørene og gå i bukser ligesom de jævnaldrende gjorde.

Tog sagen i egen hånd

Bøgerne endte med at blive Rachels flugt væk fra skænderier med faren.

 – Fra jeg var ni år måtte jeg selv går på biblioteket. Jeg læste tegneserier og fandt det spændende med det liv og rollemodellerne. Derhjemme var der kunne religiøse skrifter og mine forældres børnebøger bl.a. Puk-bøger og Tarzan. Jeg læste også højt for mine yngre søstre, men de havde ikke samme kærlighed til bøger.

 I teenageårene bliver konflikterne mellem Rachel og hendes far større og større.

– Da jeg var 16 år henvendte jeg mig selv til Solvang Socialcenter og fik fat i en socialrådgiver. Mine forældre mente, jeg var illoyal og overreagerede. Det blev nærmest som koldkrig derhjemme. De straffede mig med deres blikke og undlod at tale med mig. Nogle gange spiste de aftensmad uden at kalde på mig.

 Efter en prøveperiode på tre måneder skrev Rachel igen til de sociale myndigheder og fik et møde med en psykolog. Det førte til en anbringelse på Rymarksvænge Ungdomspension, hvor mange af de andre kom fra hjem forskellige former for misbrug.

 – Jeg gik selv i gymnasiet på det tidspunkt, men der var ingen, som spurgte til lektier og ingen bøger at læse i på institutionen. Så jeg endte med at droppe ud og begyndte at ryge hash ligesom de andre. Jeg ville ønske at nogen havde holdt mig fast i bøgerne, siger Rachel, der boede på ungdomsinstitutionen til hun var 18 år og fik en værelse på Amager og mødte en fyr, der gjorde hende gravid.

– Der sad jeg så på et koldt værelse med 17 grader. Jeg endte med at flytte til et mødrehjem i Nordhavnen. Jeg holdt min graviditet hemmeligt for mine forældre, så længe jeg kunne.

Indtil jeg inviterede min mor på besøg og viste hende en sparkedragt. Der gik tre dage, inden min far ringede og sagde: Det var en interessant nyhed.

 Forældrene slog ikke hånden af Rachel, da deres tro også pålagde dem at være tilgivende, hvilket de forsøgte på. Da Rachel fik sin søn, havde hun pludselig endnu mere at kæmpe for og tog sig voldsomt sammen. Efter knapt et år begyndte hun at læse HF og endte med at få skolens højeste snit.

 

Læselyst til anbragte børn

I 2008 blev forældrene skilt og Rachel valgte at droppe kontakten med sin far.

– Det var altid hårdt at være sammen med ham. Han ville have, at jeg skulle få en masse børn og gå derhjemme og være husmor. Når jeg besøgte far med min søn Silas skulle han altid sidde og tegne Jesus tegninger. I perioden efter blomstrede jeg op og voksede som menneske, da ingen holdt mig nede længere.

 I 2012 afsluttede Rachel sin uddannelse som cand. mag. i litteraturvidenskab, hvor specialet var hendes nystartede bogprojekt “Læs for livet”.

 – Jeg blev socialindigneret over at folk var begyndt at pege fingre af fattige. Verden var blevet så afstumpet. Nogen måtte gøre noget, og jeg var nogen. Så i stedet for at brokke mig, valgte jeg gøre noget. Jeg vidste, der var bøger hos forlag, som bare blev makuleret, når oplaget ikke blev solgt. Så jeg skrev til forlag, forfattere og illustratorer. De var meget begejstrede over at bøgerne kunne bruges til noget godt. Jeg var ude at besøge institutioner, og det var langt fra kun på min lille institution, hvor der ikke var nogen bøger. Der var ikke sket noget på det område. Efter en måned var der indsamlet 400 bøger, og jeg kunne aflevere det første bibliotek.

 Indtil nu har “Læs for livet” fordelt 30.000 bøger på 35 af landets institutioner. Drømmen er at nå ud til mange flere af de 300, men det kræver ikke mindst tid. Rachel og otte frivillige udvælger fra boglageret ud fra børnenes interesser. Bibliotekerne rummer gerne mellem 200-1000 bøger til aldersgrupper fra 3-23 år.

– Det er fantastisk at se, hvor glade børnene bliver, når de kommer ud fra deres værelser på institutionen og råber: Bogdamen kommer. Og når de krammer bøgerne, som de får. Det er dejligt med en personlig kontakt. Jeg fik julekort fra en pige, der var ved at læse en hestebog

– Det giver læselyst at finde noget, der interesserer børnene. Jeg har også søgt penge, så jeg kan købe bøger og imødekomme helt specielle ønsker, fortæller Rachel, der selv har skrevet to børnebøger og har en tredje på vej inden længe.

Hun lever af at undervise i socialinnovation og litteraturformidling for socialpædagoger og gennem AOF samt at holde foredrag om, hvilken betydning det har at læse. Og selvom hun er omgivet af bøger i sit dagligdag, nyder hun stadigvæk at sætte sig i stolen med en god bog.