Jeg vil begynde med at ønske jer alle et GODT NYTÅR. Håber 2018 vil give jer mulighed for at få opfyldt de ønsker og mål, I har sat jer. Personligt håber jeg at møde en masse nye spændende mennesker i løbet af året. Sidste år i december mødte jeg Morten Bronke og fik en rundvisning på Christiansborg Slot og en snak og dronnings nytårskure.

De første dage i det nye år afholder dronningen nytårskure, hvor gæsterne bliver opdelt efter rang og modtages af den kongelige familie. 

Når der afholdes nytårskure, forløber det over tre dage:

1. dag

Nytårstaffel den 1. januar i Riddersalen, Christian VII’s Palæ, Amalienborg, for regeringen, landets øverste embedsmænd og Hoffets ledelse.

2. dag

Nytårskur for Højesteret, Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII’s Palæ, Amalienborg.

Nytårskur for det diplomatiske korps på Christiansborg Slot.

3. dag

Nytårskur for officerer fra forsvaret og beredskabsstyrelsen, for 1., 2. og 3. rangklasse samt for indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og kongelige protektioner på Christiansborg Slot.